Hvad er Angst?

Hver femte dansker rammes på et eller andet tidspunkt af angst. Ikke alle lige hårdt og af forskellige slags angst.

Angst kan være en sygdom/lidelse med store konsekvenser. Både for den enkelte, for de pårørende og for samfundet. Der er risiko for at udvikle et misbrug, hvis man lider af angst, fordi alkohol og stoffer dulmer angsten. Men heldigvis findes der også gode behandlingsmuligheder i dag.

Psykiater, ph.d. Marianne Breds Geoffroy kalder angst for en ”folkesygdom”.

Overordnet ses der 5 former for angst:

• Panikangst: Angstanfald, der kommer pludseligt og er så voldsom, at man er bange for, at man fejler noget med hjertet, skal besvime, blive sindssyg eller dø.
• Socialfobi: Angst for at rødme eller svede eller på anden vis komme til at røbe, at man er nervøs, samt angst for at andre skal tænke kritiske tanker om én.
• Generaliseret angst: Tendens til at overbekymre sig og mere eller mindre konstant føle nervøsitet og anspændthed.
• Agorafobi: Angst for at færdes på steder med mange mennesker, for eksempel i supermarkedet, i bussen eller i toget.
• Enkelfobi: Angst for specielle ting eller situationer, for eksempel angst for edderkopper, angst for højde, for at flyve eller for tordenvejr.

I det følgende beskrives de tre første angstformer:

Panikangst

Undersøgelser viser, at omkring to procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt kommer til at lide af panikangst. Omregnet til danske forhold vil det ramme ca. 100.000 danskere. Lidelsen rammer flere kvinder end mænd og begynder ofte i 20-30 års alderen.

Et panikangstanfald kan opleves voldsomt. Mange oplever, at de ikke kan få vejret, og de bliver overvældet af dødsangst og rædsel. Udover vejrtrækningsproblemer oplever mange hjertebanken og fornemmelsen af at falde om. Et anfald opstår ikke på bestemte tidspunkter eller steder. De fleste anfald kommer uden for hjemmet og varer som regel højst nogle minutter.

Kilder: Angstforeningen.

Generaliseret angst

Generaliseret angst kaldes også bekymringsangst med plager af bekymring og uro i kroppen. Ofte bekymret for, om én selv eller ens nærmeste kommer ud for en ulykke, bliver syge, eller man er bekymret for, om man har overset noget og forestiller sig alle mulige negative konsekvenser, og er usikker på, om alt er i orden?

Det er de færreste med generaliseret angst, som er opmærksomme på angsten. De kommer typisk til lægen med klager over, at de ikke kan falde i søvn eller føler sig urolige.

Cirka tre procent i den vestlige verden lider af generaliseret angst. De fleste med generaliseret angst har haft det, siden de var unge, og halvdelen har haft det siden barndommen, flere kvinder end mænd.

Socialfobi

Eksperter antager, at mindst 7 procent af befolkningen lider af socialfobi. Det kan starte allerede i 4-5 års alderen, men flest rammes som teenagere, drenge som piger.

Socialfobi symptomer ses ved, at man føler sig anspændt og ubehageligt til mode, når man er sammen med andre i bestemte situationer. Hvis f.eks. de skal holde en tale, spise sammen med andre, eller bare være sammen med andre i pauserne på arbejdet.

Angsten ved socialfobi er ofte mindre intens, men kan stå på i timer- eller dagevis op til den sociale situation, man frygter. Mennesker med socialfobi kan typisk gennemføre et normalt liv med uddannelse og familie. Men da angsten ikke aftager, fører det til, at klienten så vidt muligt undgår de situationer, man frygter.

Angstlidelserne opdages sådan

Angstlidelser mærkes i kroppen mest udtalt ved panikangst, hvor det opleves som om, man ikke kan få vejret, eller som om man skal besvime. Den pludselige og stærke kropsreaktion ved panikangst gør, at folk oftere kommer i behandling i forhold til de øvrige angstformer, fortæller eksperter.

Mange mennesker med panikangst vil øjeblikkeligt søge læge første gang, de får et anfald. De forbinder ikke anfaldet med angst, men frygter, at de må fejle noget akut somatisk.

Helt anderledes med generaliseret angst og socialfobi, hvor de ramte har mere fokus på tankerne end på kroppen. Klienten ved godt hvilke situationer, der gør ham eller hende bange. De har ikke den samme kropslige reaktion med f.eks. åndenød som ses ved panikangst.

Årsager til angst

Mennesket er født med en kamp/flugt-refleks en forsvarsrefleks, der skal redde os, hvis der er fare på færde. Denne mekanisme udløses lettere hos nogle end hos andre.

Kvinder rammes hyppigere af angst end mænd måske fordi kvinder naturligt vil være gravide eller have børn omkring sig, som de skal beskytte. Det gør, at der er behov for mere tid for at komme i sikkerhed for uventede farer. Ifølge eksperter er angst derfor en god og naturlig sikkerheds-refleks.

Nogle mennesker er meget følsomme og har et højt alarmberedskab i forhold til oplevet risiko og angst.

• Det store problem er, at de angstramte ikke har forstået angst som en sikkerhedsrefleks. Det er derfor meget vigtigt, at de får forklaret, hvordan refleksen virker, og hvorfor menneske reagerer, som de gør. Erfaringer viser, at alene forståelsen af sammenhænge kan gøre at bare få behandlinger med kognitiv terapi kan afhjælpe angst.

Om årsagerne til at mennesker får angst kan arv spille en rolle. For udvikling af angstlidelser ses der en kombination af livsomstændigheder, presset på den enkelte, og hvor let kamp/flugt-refleksen bliver udløst hos den enkelte.

Behandling af angst

Behandlingen af de 3 angst-former er næsten ens – men resultaterne af behandlingen er ikke lige gode. Kognitiv terapi og især metakognitiv, som kan suppleres med støttemedicin er det anbefalede behandlingstilbud.

Det store problem er jo, at angstramte ofte ikke forstår kamp/flugt-refleksen. Derfor er det vigtigt med en forklaring på, hvordan refleksen virker, og hvorfor de reagerer, som de gør! Alene forståelsen af disse sammenhænge kan gøre, at få behandlinger med kognitiv terapi kan afhjælpe personens angst betydeligt.

Resultaterne af kognitiv terapi er især gode ved panikangst og socialfobi. Resultaterne ved generaliseret angst mindre gode. Den kognitive terapi kan suppleres med antidepressiv medicin, men mange klienter har fortsat indre uro og anspændthed.

De mennesker, der lider af generaliseret angst, kommer let i en ond cirkel, hvor de er bekymrede hele tiden, og hvor de så bliver bekymrede over deres bekymring. Hjælp til søvn og hjælp til overblik over dagens/ugens program kan hjælpe mange med angst!

Pårørende til angste

De pårørende berøres, hvis et familiemedlem er ramt af angst. Det er vigtigt at støtte den angstramte. Man skal hverken gå med på eller afvise angsten. I stedet prøve at huske den ramte på det, de har lært under behandlingen. Forældre kan gøre en stor indsats for, at forebygge, at ens barn kommer til at lide af angst ved at gå forrest og vise et ængsteligt barn, at der ikke er noget at være bange for.

Fakta

Hvor mange lider af angst?

En engelsk screeningsundersøgelse omsat til danske forhold anslår, at ca. 350.000 danskere i alderen 16 til 65 år lider af en form for angst. En lille del af disse patienter behandles i sygehussektoren, og et ukendt antal behandles hos praktiserende psykiater, praktiserende psykolog og alment praktiserende læge. Det er tilfældigt, hvor patienterne behandles, og det må antages, at en stor del af angstpatienter ikke modtager et relevant behandlingstilbud, men blot lever med deres angst. Formentlig fordi de tror, at de bare er skruet sådan sammen og ikke ved, at det kan behandles. Mange, der lider af generaliseret angst, forbinder ikke symptomerne med angst, men opfatter dem som uro og søvnproblemer. Og det samme gør deres læge formentlig.

Kilde: Angstforeningen

Angstbehandling i Viborg, Aarhus, Herning v/ autoriseret psykolog Ole Kjærgaard: Kontakt Tlf. 26209056 ell. mail@ok-leadership.dk